IT med hjerte og service med nærvær

Vi er en landsdækkende leverandør af både IT-udstyr og softwareløsninger til små og mellemstore virksomheder – primært til bogholderi og revision. Vi har skabt Dateco med det overordnede formål at være en troværdig og ikke mindst nærværende IT-partner for dig og din virksomhed.

Få en løsning, der passer til dig

Vi leverer en kombination af egne systemer som WebDesktop og WebFinance samt de services og løsninger, der følger med Microsoft 365. Herudover leverer vi server-hosting og -service samt forhandler en række kvalitetsprodukter fra blandt andre Dell og Brother.

I Dateco får du mere end bare en leverandør Du får en tæt partner – både når du skal købe nyt IT-udstyr, og når du skal have implementeret et nyt ERP-system.

Vi lægger stor vægt på at kende din virksomhed indgående, inden vi begynder at foreslå løsninger. På den måde kommer vi ikke til at sælge dig systemer, løsninger eller funktioner, du slet ikke har eller får brug for.

Dateco i tal

Det har aldrig været et mål i sig selv at blive store eller at nå et bestemt antal kunder. Det væsentligste har altid været, at være gode partnere til de kunder, der til enhver tid er. Alligevel er virksomheden gradvist vokset i takt med at produktporteføljen er udvidet med nyt.

+5000

WebFinance regnskaber

+25

Års erfaring

Bygget på tillid, indsigt og nyeste teknologi

Bygget på tillid, indsigt og nyeste teknologi

Grundstenen til Dateco blev lagt i 1984. Her udviklede revisor Steen Pedersen den første udgave af det, der senere blev til bogføringssystemet, WebFinance. Formålet var at skabe en løsning, som kunne hjælpe revisorkolleger med at digitalisere og effektivisere en række regnskabsmæssige processer.

Udviklingen af WebFinance og WebDesktop

Med et værdigrundlag bygget på nærhed, omhyggelighed, tillid og faglig stolthed, udviklede Steen i de følgende år videre på systemet. Fokus er i høj grad på brugervenlighed, og successen vokser sammen med kundekredsen sig gradvist større og større.

I 2001 får Dateco sin første ansatte, Thomas Hansen, som Steen kendte fra sin tid som revisor. Allerede året efter har de to udviklet så meget videre på Steen Pedersens softwareløsning, at de sammen kan lancere WebFinance; det første onlinebaserede økonomistyringssystem i Danmark.

Nu kunne klienterne sidde og bogføre, mens revisoren kunne følge med og se alle de samme data fra sin PC på sit kontor.

Fjernstyret desktop gav effektiv support

Med idéer fra IT-værktøjet ’PC AnyWhere’ fik Steen og Thomas i løbet af 2003 ideen til at lave en løsning, som gjorde det muligt at flytte kundens server op, i det vi i dag kender som “skyen”. Tanken var, at medarbejderne bare loggede på og kunne arbejde, mens Steen og Thomas kunne drifte og servicere alt bagved på samme tid.

WebDesktop var født og bliver omgående en succes, og med den opstår behovet for, at Thomas træder ind som partner. Det sker i 2004, da de to gerne vil videreudvikle på både WebFinance og WebDesktop sammen.

Næste generation træder ind

Steen og Thomas bygger videre på livsværket, men må i 2007 erkende, at travlheden kræver mere man-power. De to havde haft Steens søn, Michael, i tankerne, og med ham på kontoret, blev der igen tid til videreudvikling af kerneprodukterne.

Der går imidlertid ikke mere end to år, førend også Michael træder ind som partner; Og året efter flytter trioen til Datecos nuværende adresse – ganske enkelt for at få plads. 

Relancering af WebFinance til nye tider

Nye regler og lovkrav får i 2015 trioen til at gennemføre en større relancering af WebFinance. Det gav samtidig mulighed for at flytte systemet på en mere moderne platform, der lettere kunne integrere med andre systemer.

Allerede året efter er alle Datecos mailløsninger flyttet til Microsoft 365 Exchange Online, og kerneprodukterne WebFinance og WebDesktop er gjort klar til de mange nye muligheder Microsoft ruller ud.

Fremtidsplaner og statsgodkendelser

Med de mange nye muligheder opstår også behovet for at dyrke flere nye kunder. Derfor knytter Thomas og Michael i 2021 vennen Martin Junker til virksomheden som ny salgschef.

I løbet af de følgende år skærpes kravene til digitalisering af bogføring for danske virksomheder betydeligt, og WebFinance får derfor en grundig opdatering. Gevinsten ved at være på forkant høster Dateco i 2023, da systemet bliver ét af de allerførste til at blive godkendt hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Trods de mange år på bagen, så er Datecos fokus det samme som i 1984 – altid at bruge seneste nye teknologi til at spille andre mennesker gode.

I 2020 begynder stifter, Steen Pedersen, gradvist sit velfortjente otium. 
Med et værdigrundlag, der bygger på nærhed, omhyggelighed, tillid og faglig stolthed, har sønnen, Michael Steen Pedersen og vennen, Thomas Sejer Hansen siden 2024 drevet virksomheden videre.

Fokus har været det samme – at bruge seneste nye teknologi til at spille andre mennesker gode.

Nærhed

Med Dateco får du en partner, du altid kan kontakte. En IT-specialist med hurtig responstid og som kender din virksomhed og dine behov indgående.

Troværdighed

Det handler om tillid. Den opbygger vi ved at være åbne, ærlige og holde ord og lytte til dine behov, inden vi giver vores underbyggede vurdering til kende.

Faglighed

Hos Dateco skal vi altid være opdaterede på nyeste teknologi og trends i markedet. Det handler både om faglig stolthed, og om at kunne rådgive dig bedst muligt.

Vi tror på, at virksomheder kan vækste og medarbejdere kan blomstre med gode og driftssikre IT-løsninger, hvor fokus er på reelle behov og medarbejdernes evne til at mestre værktøjerne.

Vi tror desuden på, at vores kunder er mest agile, hvis de ikke er sanktioneret af lange bindinger og ufleksible abonnementspakker.

Frihed til at vælge selv!

Holdet bag Dateco®

Mød et hold af hjælpsomme, venlige og fagkompetente kolleger.

Michael Steen Pedersen

Partner​

Produktansvarlig for WebFinance og WebDesktop. Michael har også ansvar for backup og support af alle vores produkter.

Thomas Hansen

Partner

Produktansvarlig for Microsoft 365 og WebDesktop. Thomas tager sig også af bogholderi, hardwaresalg og support til alle produkter.

Martin Junker

Salgschef

Martin er ansvarlig for Microsoft 365 og WebDesktop. Han står for salg, marketing og PR og deltager i vores erhvervsnetværk.